Monthly Archives: december 2019

  • 0

MAIL 2 MED SVAR

Category : Uncategorized

Spørgsmål 1:

Kan du mærke en forskel i det faglige niveau efter folkeskolereformen, positiv/negativ?

Jeg synes, at der gennem de sidste fem-ti år har været en stigning i det niveau, som det forventes, at eleverne skal opnå i folkeskolen. kravene er simpelthen blevet højere. Jeg tror, at folkeskolereformen har været et forsøg på at imødegå dette. Jeg mener dog ikke, at reformen i sig selv har løftet elevernes læring og faglige niveau. Helt personligt er jeg sikker på, at jeg ville nå de samme resultater med mine elever også uden reformen – og måske på en mindre presset måde.

Jeg tror, at det høje niveau betyder, at flere elever (dygtige og mindre dygtige), føler sig pressede og stressede. Man skal hele tiden været til 12, og er en fiasko, hvis man får et 7-tal. Er ens karakterer konsekvent lave, vil man, som systemet er nu, være dømt ret meget ude af det fine selskab.

Spørgsmål 2:

Undersøgelser viser at flere og flere elever går ned med stress og diagnoser, tror du det er følge af længere skoledage? (hvad kunne andre årsager være)

Jeg tror, at de lange skoledage, kan være med til at øge skoletræthed hos nogle. Særligt i 7. og 8.klasse, kan det være meget begrænset, hvor stort et udbytte, som eleverne får ud af den sidste time. De er trætte! Og der er lukket for læring. Timen kan tendere ren opbevaring.

Jeg tror ikke, at de lange dage nødvendigvis giver stress – men måske mere skolelede.

Andre årsager: se spg. 1

Spørgsmål 3:

Har skolen siden 2013 opnået målet angående bevægelse i undervisningen?

Nej – ikke hos alle (incl. mig selv). Nogle kollegaer er superdygtige til at få bevægelse med i undervisningen. Jeg tror, at i er en del i overbygningen, for hvem det ikke er muligt/overskueligt, at inddrage bevægelse som andet en “luftepauser” – ikke som en måde at lære på.

Spørgsmål 4:

Fra de børn der har været skoletrætte eller oplevet skolevægring, hvad har man så oplevet fra deres forældres side? Hvad har deres reaktion været?

Skolereformen er kun en del af billedet, når vi har elever med skolevægring. Der kan være rigtig mange andre faktorer også. Men klart, at elever, som har meget store udfordringer i livet, ikke kan overskue 7 timers læring. Det tror jeg bliver helt uoverskueligt for dem. Måske kortere dage, ville være nemmere at komme igennem.

Min personlige oplevelse med forældre til elever som ikke kommer i skole, er mest, at forældrene godt ved, at skolen forsøger at gøre hvad den kan inden for de givne rammer.

Spørgsmål 5:

Hvis du skulle ændre en ting på skolereformen, hvad ville det være?

Åhhh – det er jo et sprængfarligt spørgsmål… jeg kæder personligt reformen sammen med lærernes arbejdstid. So here we go: giv lærerne/skolen dens autonomi tilbage. Dvs. ikke så meget topstyring. Lad lærerne være meget mere med til at definere, hvorledes skolens liv skal indrettes. Forkort den ugentlige skoletid med f.eks tre timer. Lad det være muligt, at nogle af lærernes nuværende timer kan bruges til dobbeltlærerdækning fra f.eks kl.13-14, og lad eleverne slippe for den sidste time.

Spørgsmål 6:

Hvad mener du, skal skolen have kortere eller længere skoledage?

Kortere – men ikke nødvendigvis meget. Sæt f.eks overbygningens timetal ned til 32 timer om ugen.

Spørgsmål 7:

Hvor ligger du ansvaret mener? Hos politikerne på Christiansborg, hos skoleledelsen eller i hjemmet hos forældrene?

Ansvaret ligger på Christiansborg hos nogle politikere, som tænker skole, som en læringsanstalt, hvor der hele tiden skal optimeres. Nej! Det er levende skønne forskellige unger, som også bare skal være børn. Giv plads til at drømme, fejle og være kritisk! Politikerne skal give skolen fred. Ikke flere reformer, konsulenter og smarte optimeringsideer. Dette gælder både på lands- og kommuneplan.

Ansvaret ligger også hos forældre, som jo sætter deres kryds hvert fjerde. De kan jo råbe højt med både deres kryds på stemmesedlen, men også i det daglige med kontakt til lokale politikere.

Ansvaret ligge rogså hos skoleledelsen, som har fået en helt anden kasket på efter skolereformen. Skoleledelsen skal passe på ikke bare at blive politikernes skødehund, men også huske at værne om det gode, som deres personale allerede kan.

PS: Jeg ELSKER mit arbejde. I tyve år er jeg mødt op på Engskolevej 1, fordi jeg mødes at de skønneste unger og de bedste kollegaer. Kun EN gang i de sidste tyve år, har jeg seriøst overvejet at skifte job. Det var da skolereformen trådte i kraft. Da syntes jeg, at man gjorde vold på den folkeskole, som jeg holder af. Og jeg følte at jeg blev degraderet fra at have et kald til at blive almindelig lønarbejder. Min autonomi ble taget fra mig, og der var ikke længere højt til loftet. heldigvis blev jeg hængende, og fandt min plads og min autonomi i den nye skoleverden.

Skriv endelig, hvis I vil vide mere… 😉

God weekend!

Tine