Monthly Archives: november 2019

  • 0

MAIL 1 MED SVAR FRA REKTOR

Category : Uncategorized

Interview

Spørgsmål 1:

 

Kan du mærke en forskel i det faglige niveau efter folkeskolereformen, positiv/negativ?

                          Der er kommet et større fokus på elevernes læring og lærere/pædagoger skal have viden om, hvilken effekt undervisningen har. Før reformen talte man på skolen meget om god undervisning og mindre om læring. Selvom det naturligvis hele tiden har været omdrejningspunktet. Med reformen er der kommet et styrket fokus på at følge elevens læring tæt og variere undervisningen, så man kan lære på mange forskellige måder, motiveres og få feedback på sin læreproces. Men der er et stykke vej fra de gode tanker til den hverdag alle vores elever møder i skolen. Det er et langt træk.

 

Spørgsmål 2:

 

Undersøgelser viser at flere og flere elever går ned med stress og diagnoser, tror du det er følge af længere skoledage? (hvad kunne andre årsager være)

 

                          Nej, det tror jeg ikke i sig selv, at det er, men fortællingen om lange skoledage kan jo være opslidende i sig selv og påvirke den enkeltes lyst og motivation negativt. Hvis skoledagen er varieret og veksler mellem fordybelse i opgaver, projekter, samarbejde i grupper etc., og eleven kan se den større mening med uddannelse og læring, så tror jeg ikke, at længden af skoledagen er afgørende. Danske skoleelever DSE har også selv været ude og pege på, at det ikke er længden, men kvaliteten af dagen, der er afgørende for motivation og trivsel.

 

Spørgsmål 3:

 

Mener du at skolereformen fra 2013 gik galt angående fx idræt eller motion i undervisningen, og det med at bringe bevægelse i undervisningen? 

 

                          Nej, jeg mener, at der bør være meget mere af det i løbet af skoledagen. De gik galt med de 45 minutter. Det er ikke et måltal, der svarer til virkeligheden i skolen og det bliver noget underligt noget at arbejde med.

 

Spørgsmål 4:

 

Fra de børn der har været skoletrætte eller oplevet skolevægring, hvad har man så oplevet fra deres forældres side? Hvad har deres reaktion været?

 

                          Forældre til børn, der ikke kan komme i skole af forskellige årsager, er utrolig kede af det og meget frustrerede. De er i tvivl om, hvor meget, de kan presse deres barn til at komme afsted, lave lektier/følge op hjemme etc. Og jeg må sige, at de får meget dårlig vejledning fra de professionelle omkring dem (skole, psykolog, PPR), fordi alle er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre. Mange gange har barnet været til egen læge og til privat psykolog, som anbefaler at barnet forkorter sin skoledag eller bliver hjemmeundervist i en periode, men det er så svært, at få barnet tilbage i skole igen. Derfor er vi her hos os meget optagede af at finde andre løsninger. Fx har vi en specialpædagog som mødes hver morgen i 60 minutter med en pige, der ikke vil i skole. De mødes her på skolen, når undervisningen er gået i gang, da hun ikke kan være i klassen med de andre. Men vi insisterer på, at hun kommer den time hver dag og langsomt trapper op. I næste uge skal en kammerat fra klassen være med i de 60 minutter, så hun langsomt kommer tilbage i fællesskabet. Men vi har også et par børn på skolen, der har depression og angst, og som vi lige nu hjemmeunderviser. Det er en længere proces, at få dem tilbage i skole, da de er syge.

 

Spørgsmål 5:

 

Hvis du skulle ændre en ting på skolereformen, hvad ville det være?

 

                          Hvis alle intentionerne i reformen kunne blive opfyldt, så kunne vi lave rigtig god skole for alle børn. Men sådan er virkeligheden ikke. Folkeskolen er en gammel, træg institution med en stærk kultur med fag, timer, lektier, karakterer etc., som man ikke lige ændrer på. Så man vil for meget og det stritter i forskellige retninger.

 

Spørgsmål 6:

 

Hvad mener du, skal skolen have kortere eller længere skoledage?

 

                          Jeg mener slet ikke, at længden er afgørende. Se svaret ovenfor.

 

Spørgsmål 7:

 

Hvor ligger du ansvaret mener? Hos politikerne på Christiansborg, hos skoleledelsen eller i hjemmet hos forældrene?

 

                          Hvis problemstillingen er, at noget tyder på, at flere børn bliver skoletrætte og udvikler decideret skolevægring (tror ikke, det er en diagnose, men mere noget man siger), så tror jeg der er to centrale ting på spil:

1)     En stigende tendens til fokus på ’det perfekte’, præstationer, karakterer, uddannelsesloft og lignende i samfundet generelt, forældre, politikere, sociale medier etc.

2)     En generation af børn og forældre, som famler. Jeg møder ofte, hos de forældre som jeg har møder med ifm. børn, der ikke vil i skole, at forældrene ikke er vant til at stille krav, sige ’nu bliver det sådan og jeg bestemmer, fordi jeg ved, at det er godt for dig’ og lignende og så den hverdag børnene har i skolen og skolens forventninger og krav til barnet om at løse opgaver, fordybe sig, blive dygtig og knokle med det, der er svært. Det er et dilemma.